Den tomme tomhed

Jeg føler mig tom indeni. Jeg kan ikke finde et formål med at stå op, så jeg forbliver i trance. Jeg er for tom indeni til at kunne sove; kun dagdrømme kan jeg. Mekanisk får jeg dagen til at fungere – med til hvilken nytte?

Jeg vil finde det træ, hvor jeg kan plukke de sødeste elementer, og fylde min tomhed ud med dem. Men sådan et træ er der selv ikke i paradis. Paradis har alligevel ikke min interesse, for i paradis kan man leve evigt og lykkeligt. Jeg vil ikke leve lykkeligt; lykke er trangen til gentagelse, og det er ikke en trang, jeg føler. Jeg vil heller ikke leve evigt. Hvorfor leve evigt i en verden, der er så grim, at selv de døde ikke gider at oprejse?

Jeg kan stadig ikke helt definere min tomhed. Jeg ved ikke, hvad jeg mangler, og alligevel føler jeg, at jeg mangler alt. Anonymt skriver jeg denne dagbog, da jeg ikke har venner, jeg kan fortælle mine dybeste tanker. Er det en mangel på nære venner, der har skyld i min tomhed? Jeg tror det ikke.